Godt i gang

I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i 3. klasse. Kapitlet er udformet som en storyline og er samtidig et redskab for læreren til at danne sig et overblik over den faglige spredning blandt eleverne i klassen.

Kapitlet har fokus på de fire regningsarter, statistik, brøker, koordinatsystemet, omkreds og areal, relationsord samt modellering (valg af regningsart).

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Multiplikation

Kapitlet udbygger elevernes forståelse af begrebet multiplikation ved at arbejde med forskellige strategier og multiplikationsmetoder. Der er fokus på udvikling af forståelsesbaserede begrebsteknikker, herunder den distributive lov for multiplikation: (a + b) ∙ c = a ∙ c + b ∙ c, som gør det muligt foretage omskrivninger ved multiplikation med flercifrede tal. Digitale hjælpemidler som Regneark, GeoGebra og lommeregner anvendes fortsat.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Geometriske navne

I dette kapitel introduceres eleverne for flere geometriske begreber og deres egenskaber. Parallelle og vinkelrette linjer, højde, grundlinje og diagonal. Desuden vises eksempler på den geometriske navngivning af vinkler og sider i trekanter. I et fagligt opslag defineres og navngives firkanter i forskellige kategorier. I et andet opslag præsenteres eleverne for de centrale geometriske navne, der anvendes i forbindelse med cirkler: Centrum, radius, diameter og cirkelperiferi. I begge opslag lægges der op til at benytte GeoGebra.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Brøker

Dette kapitel udvikler elevernes forståelse af brøker og deres forskellige repræsentationsformer. En brøk beskrives som en måde at skrive et tal på. Forholdet mellem to tal, a og b, definerer et tredje tal, som kaldes ”a b’endedele” og symbolsk skrives ^a/_b. Eleverne arbejder med en række forskellige typer af brøker – stambrøker, ægte og uægte brøker, blandede tal mm.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Arealberegning

Kapitlet bygger videre på arealkapitlet i 3. klasse. Eleverne arbejder med genkendelige problemstillinger om arealer. Det nye stof på dette trin er at beregne arealer ved hjælp af formler. Med udgangspunkt i navnestoffet fra kapitlet Geometriske navne introduceres arealformlerne for rektangler og trekanter. Stoffet præsenteres i gennemgangen på en måde, så eleverne forstår sammenhængen mellem en figur og dens arealformel. I opslaget Ukendte størrelser lærer eleverne at beregne en ukendt størrelse i en trekant eller en firkant, når arealet og en størrelse er kendt. I kapitlets sidste opslag introduceres arealformlen for et parallelogram.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Division

I dette kapitel introduceres division som deling, hvor resten også deles. Med udgangspunkt i brøkkapitlet bliver det nu muligt for eleverne at angive et præcist resultat af en division. I gennemgangen vises divisioner på tallinjer. Sidst i kapitlet anvendes positionssystemet som en genvej til division med 10 og 100.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Decimaltal

Decimaltal er tal skrevet i titalssystemet, hvor der efter kommaet står cifre, som angiver antallet af tiendedele, hundrededele osv. Kommaet adskiller hele og dele. Dette kapitel skal dels samle op på og videreudvikle elevernes forståelse af titalssystemet, og dels skal det introducere decimaltallene. Hermed får eleverne et nyt værktøj, som de fremover blandt andet kan bruge i udviklingen af deres regnefærdigheder.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Negative tal

I dette kapitel udvides elevernes talbegreb til også at omfatte de negative hele tal. De fleste elever har nok allerede mødt begrebet i deres hverdag som tal på termometre mv. Her gennemgås begrebet negative tal dels med særligt fokus på deres placering på tallinjen og dels som praktisk anvendelse til gengivelse af bl.a. temperaturer og gæld.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Koordinatsystemet

Her i 4. klasse udvides talområdet til også at omfatte de negative tal. Dette indebærer, at arbejdet med koordinatsystemet kommer til at vedrøre alle fire kvadranter. På mellemtrinnet bliver koordinatsystemet et værktøj til at beskrivelse og analyse af geometriske figurer og grafisk afbildning af talpar. Der lægges samtidig op til, at eleverne får erfaringer med brugen af talpar til afbildning af konkrete observationer.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Statistik

I dette kapitel fortsætter eleverne med at sortere, systematisere og tolke data fra hverdagen i tabeller og pindediagrammer. Arbejdet med statistik bygger videre på de optællingsmetoder, eleverne lærte i 3. klasse. Arbejdet med statistik foregår i høj grad i GeoGebra og regneark, der her introduceres som værktøjer, der kan anvendes, når man skal sortere og vise data i forskellige diagramtyper.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Valg af regningsart

Valg af regningsart er et elevvenligt navn for matematisk modellering, som jo handler om at bearbejde problemstillinger ved hjælp af matematik. Kapitlet træner elevernes modelleringskompetence til at kunne oversætte mellem praktiske problemstillinger og matematiksprog samt fortolkning af de matematiske svar. Eleverne arbejder med genkendelige problemstillinger fra dagligdagen. I dette kapitel er der i den forbindelse særligt fokus på, at eleverne skal lære at vælge, hvilken regningsart, der er mest hensigtsmæssig at bruge i de specifikke situationer.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Undersøgelser i Matematrix 4

Undersøgelserne er tænkt som oplæg til en arbejdsform, der adskiller sig fra de fleste andre sider i bogen. I arbejdet med undersøgelserne er der rigtigt gode muligheder for at udvikle elevernes matematiske kompetencer. Det drejer sig især om modellerings- og ræsonnementskompetence.

Der er otte undersøgelser i Matematrix 4:

• Spis frugt og grønt
• Rekorder
• Bagning
• Skolebiblioteket
• Figursammenhænge
• Vores tid
• Spil
• Grønland

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.